BalticGateDjurs er tænkt som en maxihavn ved Glatved til en direkte ‘Fuld last ind & ud’ omladning mellem ØstAsien og ØstEuropa, så de tomme containere tages med tilbage uden at strande i ‘halv last ind og ud midihavne, hvor de fyldte har forrang på de havlfyldte skibe.
Altså et alternativ til Aarhus midihavn, der med begrænset dybde kun tilbyder indirekte ‘Halv last ind & ud’ og klimabelastende landtransport fra maxihavnen i Rotterdam over Hamborg.
| Concept-ark MaxiHavn Glatved | Folder om MaxiHavn Glatved |
| Annonce om MaxiHavn Glatved | e-bog om MaxiHavn Glatved |
| Hvem kommer først med en dansk maxi-havn, Stigsnæs eller Glatved? | MaxiHavn Glatved som en kopi af MedPort Tangier ved Gibraltar? |
PROBLEM: Klimabelastende tandtransport mellem havne
En voksende del af verdens containertrafik sker mellem Østasien og Østeuropa. Optimalt via en maxihavn, hvor Østens maxiskibe møder Østersøens fødeskibe direkte uden mellemliggende landtransport. Som jo strider mod EU’s to transportdirektiver, fra land til vand samt bæredygtig & smart mobilitet. Der netop overtrædes af den nuværende maxiport til Østersøen, Rotterdam, hvorfra containerne transporteres på halvt lastede fødeskibe eller over land til Hamborg til dennes ladepladser ved Østersøen: Aarhus, Lübeck, mm. Og derfor snart erstattes af el-tog, så Hamborg overtager Danmarks lukrative rolle som port til Østersøen.
LØSNING: En maxihavn ved Glatved på Djursland
Glatved er den eneste af Danmarks tre naturhavne, der ligger før broerne ved Store Bælt og Lille Bælt, og før det vanskeligt passable farvand ud for Samsø, Hatter Barn og Rev.
En maxihavn ved Glatved vil således være den optimale HubPort til Østersøen. En havn, som også kan bruges i til transport af militært udstyr fra USA til Østeuropa.
To forskellige havnetyper
En on-coast havn, langt fra beboelse, som til Mærsks MedPort Tangier i Gibraltarstrædet
En off-coast ø-havn, topsikret, og hvilende på den stabile kridtgrund fra juratiden
- Enten med direkte omladning organiseret af én operatør,
- Eller med indirekte omladning via en dry-port, i det øde landskab bag Glatved, eller i en midi-havn, fx Grenaa, med en motorvej til E45 til de mange følgevirksomheder, der naturligt vokser op bag en havn med direkte kontakt til Østasien, Østeuropa og USA
Omkostning
Rapporter er undervejs om de forskellige havnetyper
Finansiering
- Enten én operatør, der står for hele omladningen
- Eller et konsortium af interessenter
Hvorfor MaxiHavn Glatved nu?
Aarhus midi-havn vil udvide sin containerhavn til det dobbelte. Dog kun i bredden, ikke i dybden, skønt havnens 14 meter er langt fra de 18 meter, der skal bruges til nutidens 19K og 24K maxi-skibe med 19.000 og 24.000 containere, der kræver 16 og 17 meters dybde. Aarhus kan således kun tilbyde ‘Halv last ind & ud’, hvor Glatved kan tilbyde ’Fuld last ind & ud’. I stedet burde Aarhus naturligvis gøre som Stockholm og Tanger og bygge en ægte maxi-havn 50 km mod øst. Ellers bliver Hamborg port til Østersøen.
TV interview om en maxihavn ved Glatved
Kontakt: Allan.Tarp@gmail.com under mærket ‘BalticGateDjurs’
Forfatter til til e-bogen ”Havne-skandalen i Aarhus 2022. Aarhus Midi-havn som ladeplads for Hamborg eller Maxi-havn ved Glatved”.